Hvordan købes en aktie?
Vælg investeringsplatform
For at kunne handle aktier, skal man bruge en investeringsplatform. Det kan være ens almindelige bank, men da banker typisk har høje omkostninger, vælger mange at bruge en online platform. Gennem mange år har Dansk Aktionærforening (forening for private danske aktionærer) kåret Nordnet som den bedste pga. lave omkostninger, overskuelig platform og så sendes skatteoplysninger automatisk til Skat, hvilket er en fordel. Derfor er denne investeringsplatform valgt som reference ved beregning af omkostninger i denne portefølje, men man kan sagtens vælge en anden platform, hvis man foretrækker det.
Vil man oprette en konto, kan det gøres på 5 minutter, hvorefter man har et kontonummer, som man kan overføre penge til fra sin bank, ligesom pengene kan overføres tilbage når som helst.
Aktiesparekonto eller almindeligt aktiedepot
Der kan vælges mellem at oprette en almindelig konto (aktiedepot) eller en aktiesparekonto – den sidste er lavet med formålet at hjælpe nye investorer i gang ved at have betydelig mindre skat, og den kan anbefales til de fleste.
Når der oprettes en konto hos en børsmægler, vil det i første omgang være en almindelig konto. Skatten er her 27% af de første 57.200 kr. (2022) og herefter 42%, og skatten opgøres af det samlede realiserede afkast for året – dvs. det opgøres kun af de aktier, som er solgt, og det trækkes ifm. årsopgørelsen. Vælger man denne kontotype, kan det anbefales at gøre brug af valutakonti, hvorved vekslingsgebyret mindskes markant.
En aktiesparekonto har den klare fordel, at skatten er markant mindre. Der er et loft på, hvor meget der kan indsættes (op til 103.500 kr. i 2022), og her er beskatningen kun 17%. Her sker opgørelsen efter lagerprincippet – dvs. det opgøres ud fra det samlede afkast, uafhængig af om aktierne er solgt eller ej. Er værdien steget f.eks. 10.000 kr. et givet år, vil der altså trækkes 1.700 kr. direkte fra aktiesparekontoen i løbet af januar. Dette beløb kan man overføre fra sin bankkonto til aktiesparekontoen – eller man kan vælge at sælge nogle aktier for ikke have negativt beløb på kontoen. En ulempe ved denne kontotype er, at der ikke kan vælges valutakonti, hvorved vekslingsgebyret bliver lidt højere – men skattefordelen vil alligevel gøre den fordelagtig for de fleste. Vil man gerne investere et større beløb, kan man sagtens have begge kontotyper samtidig.
Beslut hvor meget du vil investere i alt – hvad er risikoen?
Over tid er aktiemarkedet historisk steget jævnt – f.eks. er det amerikanske aktiemarked (målt på indekset S&P 500) steget i gennemsnit 8% pr. år de sidste 80 år (1942-2021). Aktiemarkedet kører dog i bølger, og det er stort set umuligt at gætte, hvornår markedet er toppet eller er nået bundet (selvom mange forsøger). Det eneste vi ved er, at jo længere tid man er i aktiemarkedet, jo større er sandsynligheden for et positivt afkast. Der har f.eks. ikke været nogen 15 årig periode de sidste 80 år med tab. Selv med kortere tidshorisont er sandsynligheden for positivt afkast størst. F.eks. har cirka tre ud af fire kalenderår været med positivt afkast (i gns. +17%), mens kun den sidste fjerdedel har været med tab (i gns. -14%). Var man allermest uheldig og købte på en top og solgte på en bund under enten oliekrisen i 1973, dotcom-boblen i 2000 eller finanskrisen i 2008, har det maksimale tab været omkring 50%, hvorefter der til gengæld hurtigt har været stigning igen. En worst-case-tilgang kan derfor være, at man skal kunne tåle at tabe halvdelen af investeringen, uden det påvirker ens liv i væsentlig grad. Min vurdering er, at risikoen i modelporteføljen ikke overstiger risikoen i S&P 500, selvom der kun er spredning på 10 aktier, da aktierne netop er valgt efter deres stabilitet (i modsætning til hvis man f.eks. investerer i crypto-valuta eller meget hypede aktier). Man må ud fra dette vurdere, hvor stort beløb man er villig til at investere, uden det påvirker ens nattesøvn
Beslut hvor meget du vil købe for i hver enkelt aktie
For at nedsætte risikoen er spredning vigtigt. Sætter man alle penge i én aktie, er man særdeles sårbar, hvis noget går galt for netop den virksomhed. Derfor er valgt 10 forskellige aktier i modelporteføljen, hvilket giver en rimelig spredning. Man skal være opmærksom på omkostningerne ved handel, som består til dels af kurtage og til dels af vekslingsgebyr (det sidste kan minimeres ved brug af valutakonti). I Nordnet er der en minimumskurtage på 13 USD, dvs. ca. 90 kr. ved køb af aktier i én virksomhed på det amerikanske marked uafhængig af om der købes for 500 kr. eller 50.000 kr. (dog min. 0,15%). Omkostninger ved køb af aktier i én virksomhed vil derfor inkl. vekslingsgebyr typisk ligge på omkring 100 kr. Køber man for kun 1.000 kr. i én aktie, vil det derfor være en stor del af beløbet der går til omkostninger, hvor det vil meget lavere hvis man køber for 50.000 kr. En tommelfingerregel kan derfor være, at man for at holde handelsomkostningerne nede bør købe for minimum 10.000 kr. i hver virksomhed (dvs. handelsomkostninger på omkring 1% ved både køb og salg). Vil man investere 200.000 kr., kan man fint investere 20.000 kr. i hver virksomhed. Har man ”kun” 30.000 kr., kan man evt. vælge at lægge 10.000 kr. i tre virksomheder, fremfor at købe for mindre beløb i mange – så kan man købe igen, næste gang man har sparet 10.000 kr. op. Der er selvfølgelig også en mulighed at investere mindre beløb og se de 100 kr. for hvert køb som nogle lærepenge, som nok i længden er godt givet ud – for så er man i gang, og jo hurtigere man kommer i gang, jo mere har man tiden på sin side.
Foretag en handel
En handel foregår ved, at nogen lægger en købsordre med et vist antal aktier til en vis pris. Andre lægger salgsordrer på samme måde. Når en købs- og en salgsordre matcher, går handlen igennem. Handler foregår, når den givne børs er åben, men ordrer kan godt lægges udenfor åbningstid (amerikanske børser er åbne kl. 15.30-22, mens den norske er åben kl. 9-16.25). Ved åbningstid matches alle købs- og salgsordrer og en fælles åbningskurs findes, og man kan derfor sagtens lægge en købsordre, som er et par procent større end sidste lukkekurs, uden det nødvendigvis bliver den pris, man ender med at betale.
I praksis logger man ind hos børsmægleren og vælger den rette konto. Søg efter den aktie, du vil købe. Tryk ”Køb”. Der står nu en foreslået pris, som er prisen, der sidst blev handlet til – og den kan man så justere, hvis man vil. Vælg det antal aktier, du vil købe – nedenunder står den anslåede samlede pris, som kan vises i lokal valuta eller danske kroner. Tryk ”Køb” og efter ”Bekræft køb”. Nu er ordren afgivet. Når børsen er åben, vil der komme besked, når ordren er gået igennem. Hvis aktieprisen er steget ift. ens købsordre, kan man enten vente og se om kursen falder i løbet af dagen, eller man kan justere købsordren til en ny pris, indtil ordren til sidst går igennem. Har man valutakonti, skal man sørge for selv at veksle mellem de forskellige valutakonti, hvilket man fint kan vente med at gøre til handlen er foretaget.
Lad tiden gøre arbejdet
Der er masser af nyheder om kriser, man kan være bange for, når man har aktier – krige, Corona, renter osv. – gang på gang ser man dog, at det hele retter sig med tiden, og i gennemsnit taber man penge på at prøve at gennemskue op- og nedturene, mens man til gengæld påtager sig en masse bekymringer. Det bedste man kan gøre er at sidde på hænderne, nyde livet og ikke bekymre sig over enkeltstående kriser. Og for at man kan gøre det, er det selvfølgelig vigtigt at man kun investerer en så stor del af sin opsparing, at man kan sove roligt om natten. Og så kan man derefter passende bruge tiden på mere spændende ting, lade tiden gøre arbejdet og være glad for, at man samtidig forhåbentlig påvirker verden i en lidt bedre retning…