En modelportefølje er en slags fiktiv aktiekonto, hvorfra der købes et antal aktier, og hvor der åbent beskrives, når der foretages ændringer. På den måde kan man følge udviklingen i de valgte aktier, og i princippet kan man vælge fuldstændigt at kopiere måden at købe og sælge aktier på med sin egen opsparing – hvilket kan være et alternativ til at sætte sine penge i en investeringsforening. I denne modelportefølje startes konkret ud med et beløb på 100.000 kr. Den 31/12-2021 blev pengene første gang investeret i 10 bæredygtige virksomheder. Hvert kvartal laves en status, og her kan eventuelt ske udskiftninger af enkelte aktier. Der medregnes kurtage (handelsgebyr), vekslingsgebyr og udbytte (penge som nogle virksomheder vælger at udbetale til aktionærer). Dermed vil udviklingen så vidt muligt svare til udviklingen, hvis man reelt selv forsøger at kopiere handlerne. Løbende afkast (fortjeneste) vil blive beregnet og holdt op mod et referenceindeks, også kaldet et benchmark. Som benchmark benyttes det brede amerikanske indeks S&P 500, som følger udviklingen af 500 af de største virksomheder i USA. Grunden til valget af et amerikansk indeks er, at mange af aktierne i modelporteføljen er fra Nordamerika, og at de fleste i øvrigt handles i amerikanske dollars (USD). Man kan bruge modelporteføljen som inspiration eller i større eller mindre grad forsøge at udføre samme handler på sin egen konto (og det kan fint være for et andet beløb end modelporteføljen bruger).
Der er ikke nogen klar definition af, hvornår en virksomhed er grøn eller bæredygtig. Derfor er det også meget forskelligt, hvor grønne såkaldte grønne investeringsforeninger rent faktisk er.
Hos GrønneAktier er der temmelig strenge krav for, at en virksomhed vurderes som grøn. Herunder beskrives, hvad der skal til, for at en virksomhed godkendes ift. bæredygtighedskriterier. Målet er at alle virksomheder er så grønne som overhovedet muligt samtidig med at de er stabile. Det gøres ved følgende:
Der findes kun aktier i modelporteføljen, som kan købes på almindelig vis via Nordnets eller Saxo Banks Netbank. Aktuelt indeholder modelporteføljen kun virksomheder, som kan købes på følgende markeder:
Virsomhederne er dog fordelt over hele verden og har aktuelt en geografisk fordeling på:
*Metoden har slået alle danske investeringsforeninger og markedet i øvrigt i perioden 2018-2022 målt på afkast
**Større stabilitet og dermed lavere risiko end markedet 2018-2022
Investering i aktier er altid forbundet med risiko – og man kan risikere at miste dele og i yderste konsekvens hele det investerede beløb. Risikoen afhænger dog i høj grad af, i hvilke typer selskaber, der investeres i, og hvordan spredningen mellem forskellige brancher er.
Udover den grønne profil, er det højprioritet for GrønneAktier at modelporteføljen udelukkende består af aktier, som har vist historisk stabilitet, har nøgletal der viser, at det er et sundt og veldrevet firma og at spredningen mellem brancher er høj. Siden 2018 har GrønneAktiers model da også vist højere stabilitet end S&P 500, som er det indeks, der benyttes til sammenligning – dette til trods for at modelporteføljen kun består af 10 aktier, mens S&P 500 består af 500 aktier.
Stabilitet prioriteres højt
1. Kursen skal være stabilt opadgående gennem mange år (helst >20 år og hvis kortere tid må det være i en branche, som ikke er meget konjunktur-afhængig). Grunden til dette er at sikre en så stabil portefølje som muligt, hvor risikoen for store fald mindskes og hvor chancen for gradvis stigning i fremtiden øges.
2. Det skal være kvalitetsvirksomheder med en god prissætning (dvs. at de ikke er for dyre ift. hvad man får, vurderet ud fra en række nøgletal). Dette gøres bl.a. for at undgå at købe over-hypede virksomheder, som ofte har tendens til at skuffe tårnhøje forventninger.
3. Der skal sikres spredning over brancher, så max ca. 25% af porteføljen må være i samme branche (f.eks. transport, forsikring, semikonduktorer) og max ca. 35% må være i samme sektor (f.eks. Tech eller sundhed) for ikke at blive for sårbar overfor påvirkninger af et enkelt segment. Der stiles dog mod, at alle selskaber er af forskellig type og indenfor forskellig branche, så der er så lav risiko som muligt, hvis det går skidt for en enkelt branche.
Stabilitet betaler sig:
Ved hjælp af denne model, er det lykkedes siden 2018 både at have en mere stabil portefølje end referenceindekset, men faktisk også at opnå et markant højere afkast. Det behøver altså ikke at være en ulempe at gå efter stabile aktier fremfor meget konjunkturfølsomme aktier.
Modelporteføljen indeholder kun virksomheder, der har vist stabilitet indenfor både indtjening og den historiske aktiekurs. Dette medfører, at alle virksomheder har en vis størrelse, hvilket gør dem robuste. Mindre virksomheder har ofte ingen eller en negativ indtjening, da der investeres massivt i virksomheden. Dette kan naturligvis give et potentiale, men der er også en stor risiko, og ofte står potentiale og risiko ikke mål med hinanden. For at opnå en høj stabilitet i modelporteføljen, inkluderes kun sunde og veldrevne selskaber.
Likviditeten er relativt høj for alle virksomhederne i porteføljen (mindst 10mill dkk pr. dag). Likviditet er et begreb for, hvor stort beløb, der dagligt handles for af en given aktie. Ved små selskaber med lav likviditet kan det være svært at komme af med sine aktier, når man vil, da det afhænger af hvor mange købere, der er klar (og omvendt). Ved større selskaber med høj likviditet er der altid både købere og sælgere klar, og man kan derfor let både købe og sælge sine aktier uden at påvirke aktiekursen i nævneværdig grad.
